mandag den 20. maj 2013

Cardigan

Min lille, store dreng i mormors hjemmestrikkede cardi med små bronzeknapper. På et tidspunkt overvejede jeg at brodere en kant i en kontrastfarve rundt forneden, men jeg er faktisk blevt glad for det helt økologiske look. Håber I har nydt Pinsen? KH K


søndag den 19. maj 2013

Go´hverdag - ny App fra Neutral

Jeg har modtaget nogle Neutral-produkter i anledningen af, at Neutral har lanceret en ny App til travle familier. App'en indeholder en familieplanner, så man kan få styr på 'hvem gør hvad' samt gode råd til en travl hverdag ... Blandt andet er der gode råd at hente for børnefamilier i badesituationer, om hvordan man undgår skrig og skrål! Tanken om at gøre tandbørstning og hårvask til en leg er god, men jeg må indrømme, at der skal mere til for at overbevise Silke ... Måske skal Netural låne hende som testperson, næste gang de skal formulere gode råd :-) 
Dog var der ét af rådene, som pirrede hendes nysgerrighed - nemlig vandsprutten. Neutral foreslår, at man laver en blæksprutte af vaskeklude, og på den måde inddrager barnet i baderitualet ved at lade barnet hjælpe til med at vaske sig. Vandsprutten er lavet af 2 vaskeklude - fold først den ene klud som en bold og svøb så den anden vaskeklud rundt om og slut af med at sætte en elastik om bolden. Voila - en vaskeægte vandsprutte. Den må vi prøve næste gang, vi skal bade. Og så må vi se, om de andre gode råd ikke også kan hjælpe lidt. Her hos os er det primært hårvask og negleklipning, der kan give skrig og skrål hos Silke.... KH K 


onsdag den 15. maj 2013

Rabarber!

Jeg elsker rabarber. I kage. Som saftevand. Marmelade. Madlavning i det hele taget. Vi har desværre ingen køkkenhave, så jeg må ty til Føtex, når jeg skal "plukke" mine rabarber! I sommerhuset lavede min svigerfar rabarbercrumble udfra en opskrift i et gammelt Alt for Damerne. Opskriften er oprindeligt med pærer og brombær, men frugterne kan man jo i princippet bytte ud med hvad som helst. Sidste år lavede jeg denne rabarbercrumble med, rosmarin, ingefær og marcipan(!) Virkelig god, hvis jeg selv skal sige det :) 

Opskriften på weekendens crumble kommer her! 



Opskrift på rabarbercrumble:

125 gram koldt smør
50 gram grofthakkede mandler
50 gram makroner, knuste
75 gram sukker
100 gram hvedemel
1 bundt Føtex-rabarber :-) 
1/2 tsk stødt kardemomme
1/2 tsk vaniljesukker
1/2 tsk citronskal

Smuldr smør og mel med fingrene i en skål og tilsæt sukker, mandler og makroner. Bland det godt sammen. Kom Rabarber i et tærtefad og drys med kardemomme, citronskal og vaniljesukker. Kom dejen henover. Bag kagen i ovnen ved 200 grader i 30-35 minutter til rabarberne er møre og crumblen er gylden. Spis kagen lun med en stor skefuld flødeskum - eller cremefraiche. 

ENJOY !!

tirsdag den 14. maj 2013

Time flies ...

 ... Vi har været i sommerhus ved Vesterhavet i Kristi Himmelfartsferien. Vi har nydt kvalitetstid sammen, spist dejlig mad, leget, fået lækker rabarbercrumble og blevet blæst godt igennem. Pludselig synes jeg, Theo er blevet så stor! Han skriger på sin "MOAR" uafbrudt! Nuttet og lidt irriterende på samme tid :) Mest nuttet... Min lille baby! Tiden flyver og pludselig skal han have kørekort og flytte hjemmefra(!) Jeg må nyde, nyde, nyde mens tiden er der! Og så må jeg også se at få ham klippet igen! Sjovt nok vokser håret i takt med at tiden går! For god ordens skyld, må jeg hellere nævne, at det er  Gustavs lillebror, der har taget de første fem billeder i indlægget her. KH K :)


 

torsdag den 9. maj 2013

... Og vinderen er

Så er vinderen af min giveaway udtrukket. 
Tillykke Fie - Random Org har peget på dig som den heldige :-) Jeg håber, du bliver rigtig glad for puden. Jeg sender dig en mail på søndag, så jeg kan få din adresse og sende dig puden. Tak til jer alle for jeres deltagelse :) Og tak til 1+1 Textil for at have givet en fantastisk gave!




onsdag den 8. maj 2013

Sidste dag for at deltage i min Giveaway

I kan stadig nå at være med i min giveaway, hvor jeg trækker lod om en Twist Color pude sponsoreret af 1 + 1 Textil. For at deltage skal I ligge en kommentar til dette indlæg. Jeg trækker en vinder i aften og annoncerer vinderen på bloggen i morgen. KH K


mandag den 6. maj 2013

Vind Lærke Langballes delle-vase

White Wall Gallerys facebookside, kan I vinde en delle-vase af Lærke Langballe. Jeg ved ikke med jer, men jeg synes den er vidunderlig, så jeg har skyndt mig at like ... :) Gør det samme, hvis du heller ikke kan stå for dellerne ... Tjek også White Wall Gallerys blog ud her.  

Foto er venligst lånt her

Husk også at deltage i min Giveaway lige her. Jeg trækker en vinder på ONSDAG
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...